Oase af ren duft – GUCCI, STELLA, JO MALONE + HUGO BOSS

By  |  0 Comments

Jeg har en kærlighed for dufte og alle deres noter, som bliver blandet på kryds og tværs så de danner en symfoni af duft, som kun kan elskes. Det er også derfor jeg værdsætter parfumer og deres ingredienser, og går meget op i hvilke noter der er brugt i diverse dufte. Jeg har nogle forskellige, som er nye på markedet og har hver enkelt en personlighed som jeg er faldet for.

STELLA McCARTNEY lancerer i denne måned duften Peony, som er en hyldest til den klassiske pæon-duft, der indfanger den blomstrende engelske haves strålende energi. Jeg ved at Stella henter sin inspiration fra det engelske landskab, med fokus på dets livfulde farver. Denne duft blander friske, peberagtige blomsternoter med ambernoternes afslappede sensualitet og maskulinitet.

Ingredienserne er en træagtig, elegant blomsterduft med krydsende indslag af sort peber. Den sørger cedertræ, patchouli og et strejf af ambergris for jordforbindelsen.

Topnoter af mandarin, fresia og lotusblomst forsyner med en frisk, morgendug-agtig kvalitet.
Hjertet mødes rosenagtig pink pæon med geranium og skaber en aromatisk, luftig grøn effekt, lidt ala en nyskåren buket.
Bunden forener ambernotens hudagtige sensualitet med en rig patchouli, disret og forførende samt sublim.

Vejl. pris 775 DKK for 100 ml. forhandles i butikkerne nu.

JO MALONE London Blackberry & Bay er en bølge af dyb, syrlig brombærsaft blandet med duften af friske laurbær og brombærskov. Det helt unikke med Jo Malone er, at de kan kombineres på kryds af hinanden. Har man eks. en mere woody-duft, kan man komme den i bunden og derefter Blackberry & Bay og dermed skabe sin egen personlige og mere unikke duft. Jeg har personligt gjort det masser af gange.

De er desuden alle unisex, nogle er mere træagtige og andre mere friske.

Topnote af brombær
Hjertet af friske laurbær
Bunden af Cedarwood.

Vejl. pris 900 DKK for 100 ml.

JO MALONE Red Roses er med essensen af moderne romantik, inspireret af en vellykket blanding af syv af verdens mest udsøgte roser. Med knuste violblade og et strejf af citron folder den sig ud som en buket friske blomster. Det er duften som er utrolig populær i asien, måske kombinationen af roserne og det lyserøde skær i flakonen. Den er i hvert fald en tro duft af hvad roser dufter af.

Topnote Lemon
Hjerte Scarlet Velvet Rose
Bunden Bikage/Honeycomb

Vejl. pris 900 DKK for 100 ml.

GUCCI GUILTY Absolute Pour Femme er med duften af brombær, der vokser i en vild skov begyndte netop med denne note. Inden i selve duftens noter definerer tre betydningsfulde ingredienser en ny forståelse af sensualitet og romantik.
Alessandro havde et vision – han forestillede sig en kvinde, der går ind på sin kærestes badeværelse, tager hans duft og gør den til sin egen. Det var at kunne elske med ubetinget frihed.

Topnote af brombær med sin mystiske kant.
Hjertet finder vi bulgarsk rose, den har den mere rige, moderne blomsteressens med et krydret finish.
Bunden er Goldenwood, som er en ny, naturlig ekstrakt af Nootka cypres. Det er en innovativ træagtig note, der kombinerer traditionelt træets varme med Nootka’ens rige, ravagtige accenter.

Vejl. pris 710 DKK for 50 ml.

BOSS MA VIE L’EAU er en frisk og strålende duft, som er skabt til at inspirere kvinder til at anerkende og favne deres unikke sider. Duften besidder en uforlignelig kombination af klare akkorder, bygget op omkring den ikoniske kaktusblomst. Det er ideel som mors-dag gave eller bare til hende, som fortjener lidt mere, da den repræsentere en kvindes styrke og hendes følelse af uafhængighed.

Topnoten giver med sin aqua-akkord en let og dynamisk isblomst-effekt.
Hjertet folder sig ud til en strålende blomsterbuket. Her finder vi hvid magnolia, hvid pæon og en blid lyserød rose.
Bunden er det noter af cedertræ intensiveres af markante noter af hvid musk.

Vejl. pris 575 DKK. for 50 ml. i handlen nu.

skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *