Anmeldelse

Hvad kan NARS Radiant Longwear foundation ?

By  | 

En svaghed for foundation og en flot base, er noget som jeg altid vil beundre. Derfor har jeg testet denne NARS Radiant Longwear foundation det sidste stykke tid. Jeg har prøvet med og uden primer og dermed også en dag, der startede fra 6 om morgenen til sent aften.

Hvad kan den egentlig?
Det er en let, huden kan ånde igennem denne foundation, da den er formuleret med mikroniseret pigment, som efterligner hudfarve for et naturligt udseende. Med både bær, samt æble og vandmelons-ekstrakt giver Radiant Lonwear foundation et medium til fuld dækkeevne.

Kommer jeg den på med en beautyblender, så får jeg en flot medium dækkeevne samt en fin glød til huden. Den smelter ind og lægger sig virkelig fint på. Den sætter sig ikke i de fine linjer rundt ved munden og fungere virkelig godt med både concealer og pudder – jeg pudrer altid T-zonen, da det er der min hud bliver lidt fedtet.

Påføring: Bruger jeg en flad, kompakt pensel så får jeg en fuld dækkeevne. Kan konkludere at denne foundation fungere perfekt med begge applikationer og giver min hud det mest bløde, glansfulde udseende. Det skal siges at jeg kun bruger en mængde på størrelse med 2-krone, mere behøves ikke da min concealer går ind og dækker urenheder etc.

Elsker man en pigmenteret foundation, som føles let på huden og giver en fin glød dertil – så vil jeg anbefale at man får prøvet det her vidunder. At den både kan være så let på, men samtidig dække så godt er klart et plus i min bog. Holdbarheden er absolut i den høje ende, og sidder hvor den skal i løbet af dagen.

Bruger man en fugtgivende primer indenunder, så vil man opnå meget glød – bruger man en som derimod udglatter så får man kun gløden fra foundation. Derudover indeholder den ikke parabener, olie, alkohol eller parfume.

Vejl. pris 360 DKK og forhandles i SEPHORA eller online HER.

( Min farve er Barcelona )

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *